- Nyt medlem
 
Ønsker du succes med både din sport og din uddannelse?

Har du et særligt talent, og vil du gerne dyrke eliteidræt samtidig med at du tager en ungdomsuddannelse, så er Lyngby Sportscollege stedet for dig.

Lyngby Sportscollege er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen København Nord og 11 lokale idrætsklubber, der på hvert sit område er blandt landets bedste. Lyngby Svømmeklub er den del af Lyngby Sportscollege

  • Kun 50 meter fra morgentræning til gymnasiet 
  • Mulighed for kombination af træningslejre og studie 
  • Hvis du kommer fra provinsen kan du bo på Lyngby Sportscollege 
  • Du får et fælleskab med andre elite atleter fra andre sportsgrene 
  • Fuld støtte til din sportslige karriere 

På Sportscollege kan du:

  1. Kombinere en studentereksamen på 3 år med tidskrævende eliteidræt.
  2. Vælge den uddannelse og studieretning, som passer dig bedst.
  3. Få virtuel undervisning, hvis du er væk fra skolen for at deltage i konkurrencer og træningslejre.
  4. Få hjælp til at tilrettelægge dine dage, så der bliver plads til både skole og sport.
  5. Få kollegieværelse på Johannes Fog Kollegiet.

Bliv optaget på Lyngby Sportscollege
For at blive optaget på Lyngby Sportscollege skal du i første omgang kontakte din træner i Lyngby Svømmeklub. Når I herefter er blevet enige om et samarbejde, skal du søge optagelse på en af de tre ungdomsuddannelser København Nord tilbyder i Lyngby:

 • Handelsgymnasiet i Lyngby (HHX)
 • Handelsskolen (HG)
 • Lyngby Gymnasium (STX)

Du skal søge om optagelse på uddannelsen på www.optagelse.dk

En fleksibel hverdag på Lyngby Sportscollege, når du er startet på din ungdomsuddannelse, kommer du til at indgå i hverdagen på lige fod med alle andre elever. Det vil sige, at du kan vælge frit mellem de forskellige studieretninger og grundforløbspakker, som uddannelserne tilbyder. På den måde får du mulighed for at dyrke din idræt og få en ungdomsuddannelse i en fleksibel hverdag.


Du kan læse mere om Sportscollege og uddannelserne på www.lyngbysportscollege.dk/