- Nyt medlem
 
Guidelines for: Egen betaling - kørsel - trøjer -
medicin, naturlægemidler og kosttilskud - doping - dragter og ernæring - overnatning 

Antidoping Danmark
Det er en god ide at undersøge, om nødvendig medicin el. lign er tilladt. Via ovenstående link, kan man blot skrive præparatets navn i søgefeltet, hvorefter der vil komme et grønt flyeben, eller endnu værre .... et rødt kryds - se skærmdump nedenfor:


 
Retningslinjer for godtgørelse af kørsel: 
Kørselsgodtgørelse gives efter statens laveste kilometertakst til trænere, officials, holdledere og forældre, når betingelserne er opfyldt.

Til forældre og holdledere
Gives til forældre/holdledere på ture over 120 km T/R, og hvor alle sæder i bilen bruges til stævnedeltagere. Bilen skal være fyldt op, dvs. der skal være mindst 4 stævnedeltagere.

Kørselsindberetning foretages på udgiftsbilag og sendes til kontoret. Passagerer i bil en skal fremgå.

Holdlederen godkender kørselsgodtgørelse i forbindelse med afregning af udgiftsbilag.

Til trænere og officials
Gives til trænere og officials på ture over 100 km T/R. Det skal tilstræbes, at kørsel samles på så få biler som muligt, og at ledige pladser så vidt muligt også fyldes op med svømmere eller andre stævnedeltagere.

Såfremt der er tale om deltagelse i invitationsstævner og mesterskaber på Fyn og i Jylland, er forudsætningen for at få kørsel godtgjort, at trænere og officials deltager i hele stævnet.

Holdlederen skal godkende udgiftsbilag forud for udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Trøjer:

Det er besluttet at der laves eventtrøjer til følgende stævner:

Øst årgangsmesterskaber
Danske årgangsmesterskaber
Danske Holdmesterskaber
Danske Mesterskaber / Danske Juniormesterskaber 
Danish Open
 
Guidelines for medicin
Lægeordineret medicin er altid tilladt, forudsat at det er ordineret i henhold til. Antidopingreglerne specificeret af Dansk Svømmeunion.
- Check altid med din træner, hvis du er I tvivl.
- Træner/holdleder hjælper gerne omkring indtagelse/påføring, hvis der er indgået aftale med svømmerens forældre.
- Lægeordineret medicin er altid strengt personlig.

Medicin der evt. kan rejses tvivl om I forhold til doping bør undgåes.
- Svømmer kontakter ordinerende læge med henblik på alternativ .

LSK arbejder efter “Aldersrelateret Træning i Svømning”, herunder aktiv skadesforebyggelse. Skader kan desværre ikke altid undgåes – når de opstår er korrekt behandling essentiel for hurtig restituering
- Inden eventuel medicinsk (kun OTC/håndkøb) behandling påbegyndes, rådføres med træneren, og forældre og holdleder informeres (alternativt K-udvalgsformand). Hvis svømmeren er over 18, er der kun krav om at holdleder informeres

Ved akut sygdom/ulykke henvises til lokal læge/skadestue, alle orienteres
- Ved mindre sår og rifter renses såret med vand og sæbe, evt klorhexidin
- Ved lettere indikationer (hovedpine, menstruationssmerter, hudirritation etc) kan der ordineres OTC/håndkøb medicin (paracetamol, Ibuprofen, hydrocortison etc) i henhold til IFU, og forældre og holdleder informeres

Naturlægemidler og kosttilskud købt i danske butikker tillades.
LSK holder sig løbende informeret omkring anbefalinger på området, og svømmeren bør ikke indtage naturlægemidler eller kosttilskud uden forudgående dialog med træneren.
- Hvis der konstateres et massivt forbrug skal træneren tage en afklarende samtale med svømmeren – er det den optimale behandling, er den grundlæggende kostviden på plads og følges retningslinierne?
- Køb over nettet eller I udlandet frarådes, medmindre et identisk produkt sælges I danske butikker.
Mere viden: http://www.altomkost.dk/Kosttilskud (Fødevarestyrelsen)



Principper og negativliste for konkurrencesvømmernes dragter.

FINA´s regler for brug af svømmedragter:
Konkurrencebadedragter må efter 1. januar 2010 for herrerne ikke gå over navlen og ej heller under knæet – kaldet ”jammers”. For damedragterne må de ikke dække nakken samt række ud over skuldrene og ej heller gå under knæet. Der må ikke være lynlås eller andet låsesystem. Det er fortsat kun tilladt at bære en badedragt/badebuks.


Hensigtsmæssig kost er vigtig.
For de små svømmere er det bare ”sunde kostvaner” som gælder, men vi har i klubben svømmere, der træner op til 13 træningspas pr uge. Her er det reelt et problem, bare at få dækket den energi svømmerens bruger. Ud over det skal maden være godt sammensat med fx 4-5 forskellige frugt eller grøntsager per dag – hvorfor ikke 5 forskellige farver?

Svømmeren behøver protein, kulhydrater, fedt (jo!), mineraler, vitaminer og naturligtvis væske i tilstrækkelig mængde., og i det rigtige tidsrum. Det er særligt vigtigt med fx vand til træningen, en efterdrik med kulhydrat og protein indenfor 20-30 minutter efter traeningen, men også almindelig mad der er godt sat sammen.

En elitesvømmer bør spise 5-6 gange om dagen. Morgenmad med fx havregrød (2 dl tør vægt), gerne med mælk og sukker / syltetøj, før træning. 4-6 skiver brød gerne med ost eller kødpålæg (protein), juice, kaffe eller thé, et æg og frugt direkte efter morgentræningen. Det er smart at spise en-to frugt (2 farver?) om formiddagen, almindelig frokost inkl. frugt / grøntsag og måske 2 store glas mælk midt på dagen, men endnu bedre er at spise efter ”Tallerken-modellen”.

Før træning 2-3 skiver rugbrød med ost / kødpålæg og fx peberfrugt (paprika) eller tomat plus 2 store glas vand. Under træningen – vand. Direkte efter træningen, før du forlader hallen er det godt med sportsdrik (efterdrik) med protein og kulhydrat (skummet kakaomælk). Når du er kommet hjem, skal du have varm mad.

Er det en meget sen træning, skal du bytte om på rugbrød (den der før træning) og den varme mad, som også den er sat sammen efter ”Tallerken-modellen”. Med tallerken-modellen menes, at du har ½ af din tallerken fyldt med basismad, fx kartofler, pasta, ris, bulgur, cous-cous eller lignende. ¼ af tallerkenen skal være fyldt med protein-kilden, fx köd, fisk, æg og lign. Den sidste ¼ er reserveret til grøntsager / rodfrugt - og det bedste er dem med stort indhold af antioxidanter. Antioxidanter modvirker angreb på dine celler som er et produkt af speciellt hård traening. Vi har haft en diskussion om slik, og slik er altid sidste valg og må aldrig erstatte ”mad” eller en sportsdrik. Ikke noget slik før maden er spist. 

Overnatning
Klubbens holdning er at piger og drenge skal sove hver for sig. Skulle andet være aktuelt skal det aftales og meldes ud på forhånd til forældrene - Når der er tale om større grupper i sovesale, klasseværelser og lignende kan opdeling ikke altid praktiseres. Vore erfaringer fra overnattende klubber på Trongården ved Lyngby Open er at andre klubber har samme holdning, dvs tilstræber pige / drenge lokaler - men når dette ikke er muligt accepterer man et stort fælles lokale. Hvis du som forældre finder det helt uacceptabelt at dit barn overnatter i soverum hvor der også sover svømmere af andet køn, er det vigtigt at jeres holdleder og træner gøres tydeligt opmærksom på dette (gerne skriftligt).

/Steffen Klint