Nyheder

Et hit for vandhunde
5 ud af 5 stjerner skal Lyngby Svømmeklubs Aqua Camp have! mener William på 10 år
Verdensmesterskab
Elisabeth Ketelsen: Guld ved Masters VM + 3 sølv og 1 bronze
DÅM 2010
Flotte præstationer ved Danske Årgangsmesterskaber
I stiv kuling på Øresundsbroen
Der er mange måder at skaffe penge til LSK
Alle nyheder

Svømmeskole

Holdoversigt


Holdoversigt 2010-2011 svømmeskolen

Haletudser (5 - 6 år) - (1 x 25 min. om ugen)

Haletudse holdene er for vores mindste svømmere.
På dette niveau skal børnene vandtilvænnes. Det vil sige, at de bliver fortrolige med vandet og svømmehallen. Læringen foregår gennem en masse leg og sjove aktiviteter. Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At få hovedet under vand.
• At ligge på ryggen og flyde.
• At springe på benene fra bassinkanten.
• At svømme benspark fra kant til kant.
• At bevæge sig ud i den dybe ende af svømmebassinet.


Haletudser med forældre (op til 5 år) - (1 x 55 min. om ugen)

Dette hold er for de børn, som endnu ikke er klar til at gå på et egentligt svømmehold. Her kan de sammen med deres forældre blive fortrolige med svømmehallen og vandet under meget trygge rammer.
Undervisningen vil veksle mellem legeaktiviteter igangsat af trænerne samt af fri leg med forældre.


Bævere (6 - 7 år) - (1 x 30 min. om ugen)

På bæverholdet bygges der videre på de ting, som svømmerne har lært på Haletudseholdet.
Det er på dette hold, at den egentlige svømmeundervisning begynder. Dette vil ske i en tryg atmosfære og så vidt muligt igennem leg og sjove aktiviteter.
Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At kunne dykke.
• At springe på benene, både i den lave og dybe ende af bassinet.
• At svømme mindst 25 meter crawl- og rygcrawl benspark.
• At svømme rygcrawl og crawl uden pause mindst en halv bassin længde.
• At svømme uden brug af hjælpemidler ( Bælte )
• At springe fra Et-meter vippen


Pingviner (7 - 8 år) - (1 x 35 min. om ugen)

På dette hold bliver svømmeundervisningen intensiveret og tekniktræningen vil være i fokus. Sjove aktiviteter vil dog stadig have sin naturlige plads på dette niveau.
Ved sæsonafslutning forventes det, at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At springe på hovedet fra den dybe ende.
• At svømme rygcrawl og crawl uden pause mindst 50 meter.
• At svømme brystsvømnings benspark.
• At dykke på det dybe.
• At springe fra enten Et-meter eller Tre-meter vippen.


Sæler (8 - 9 år, årgang 2001 eller yngre) - (1 x 50 min. om ugen)

På dette niveau skærpes både kravene til den tekniske svømning samt svømmernes udholdenhed.
Svømmerne vil blive introduceret for teknisk svære svømme discipliner samt for længere distancer.
Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At dykke en halv bassinlængde.
• At springe fra Tre-meter vippen
• At svømme teknisk korrekt rygcrawl og crawl mindst 100 meter.
• At svømme brystsvømning
• At svømme butterfly benspark.
• Startspring fra skammel
• At udføre svømmevendingerne sportsligt korrekt.


Delfiner (10 - 12 år, årgang 2000 eller ældre) - (1 x 50 min. om ugen)

På dette niveau skærpes både kravene til den tekniske svømning samt svømmernes udholdenhed.
Svømmerne vil blive introduceret for teknisk svære svømme discipliner samt for længere distancer.
Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At dykke en halv bassinlængde.
• At springe fra Tre-meter vippen
• At svømme teknisk korrekt rygcrawl og crawl mindst 100 meter.
• At svømme brystsvømning
• At svømme butterfly benspark.
• Startspring fra skammel
• At udføre svømmevendingerne sportsligt korrekt.


Marsvin (10 - 14 år) - (1 x 50 min. om ugen)

Dette hold er for de større svømmere, som ønsker at forbedre deres svømning, men som ikke ønsker at gøre dette på konkurrenceniveau.
Fortsat teknisk udvikling - samt svømning som motionsform vil derfor være i højsædet på disse hold.
Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At dykke op imod en bassinlængde.
• At bjærge (livredning) andre svømmere.
• At svømme mindst 1000 meter uden pause.


Hajer (14 - 18 år) - (3 x 60 min. om ugen)

Dette hold er for vores største børn og unge, som gerne vil forbedre deres svømning og have svømning som motionsform.

Der tilbydes træning 3 gange ugentligt med sjov og udfordrende motionssvømning med jævnaldrende. Der gives undervisning og teknisk vejledning til at blive en bedre svømmer (mere effektiv svømmeteknik), der trænes udholdenhed og der introduceres nye svømmearter(typisk butterfly). Undervisningen varetages af 2 tidligere konkurrencesvømmere, som begge har stor erfaring i at sammensætte varierende og motiverende træningsprogrammer.


Ved sæsonafslutning forventes det at svømmerne enten kan eller har kendskab til blandt andet:

• At dykke 25 meter samt springe fra tre meter vippen på hovedet.
• At arbejde hen imod at kunne tage en bassinprøve.
• At svømme mindst 1500 meter uden pause
• Butterfly


Motionsholdene (1 x 60 min/ugt)
Vi har flere faste motionshold for både voksne og ungdom.
Disse hold er kendetegnet ved, at holdene har mange faste deltagere for et år af gangen.
Trænerne vil på disse hold tage udgangspunkt i den enkelte svømmer og opfylde de behov for råd og vejledning som den enkelte har brug for.
Der vil være udarbejdet træningsprogrammer til hver gang, men den enkelte svømmer kan også vælge at svømme selv.


Flexhold (op til3 x 60 min/ugt)
Flexholdene er skabt for de voksne motionister som har brug for fleksibilitet i forhold til deres motionstræning.
Ved medlemskab på et af flexholdene har man adgang/mulighed for at komme til træning 3 gange om ugen. Man kan komme alle 3 gange eller man kan lade være. Det er helt op til den enkelte. Dog skal man være opmærksom på, at klubben af sikkerhedsmæssige årsager lukker for holdet, når der er mødt 25 svømmere op den pågældende aften.
Niveauet samt indholdet svarer til tilbuddet på ovennævnte motionshold.


Aquafitness - (45 min. om ugen)

Er du til god musik og gymnastik og samtidig lidt af en vandhund, så er det et af aquafitness holdene, du skal vælge.
Tempoet og humøret er højt og vi kommer gennem samtlige muskelgrupper. Træningen er tilrettelagt af udannede instruktører.
Har du en løbeskade eller problemer med ryggen, er aquafitness er suverænt tilbud som et led i genoptræningen.


Mor- datter intregrationshold (1 x 60 min. om ugen)

Dette hold er et særligt tilbud til vores kvindelige medborgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Instruktørerne er alle kvinder og mænd er forment adgang til svømmehallen, når der er undervisning for disse hold.