Hent flash player her!
Luk derefter browser vinduet og åben siden i et nyt browser vindue.
Sponsorer
Nyheder
- Et hit for vandhunde
- 5 ud af 5 stjerner skal Lyngby Svømmeklubs Aqua Camp have! mener William på 10 år
- Verdensmesterskab
- Elisabeth Ketelsen: Guld ved Masters VM + 3 sølv og 1 bronze
- DÅM 2010
- Flotte præstationer ved Danske Årgangsmesterskaber
- I stiv kuling på Øresundsbroen
- Der er mange måder at skaffe penge til LSK
- Alle nyheder
Svømmeskole

Sportkursus i livredning
Lyngby Svømmeklub udbyder i april og maj et kursusforløb i livredning for alle der ønsker et øget kendskab til livredning el. ifm. arbejde el. hobby har et behov herfor. Der sker desværre hvert år flere fatale drukneulykker i Danmark, og Lyngby Svømmeklub ønsker med dette kursus at udbrede kendskabet til livredning, så antallet af drukneulykker kan mindskes.
Kursusforløbet afsluttes med aflæggelse af Dansk Svømmeunions Bassinlivredderprøve, og deltagerne får udstedt certifikat. Undervisningen varetages af uddannede livredderdommerere, der har flere års erfaring som både svømmetrænere og kystlivreddere.
Forudsætninger:
Kurset har intensivt fokus på livredning, og for at få et tilstrækkeligt udbytte af kurset og afslutningsvis være i stand til at bestå Bassinlivredderprøven, er det en forudsætning af deltageren på forhånd er svømmeduelig (kan svømme 200m), er trygge i vandet og kan dykke til bunden af bassinet. Det er herudover et krav, at deltageren er fyldt 17 år inden årets udgang.
Kursusforløb og -indhold:
Undervisningen vil foregå over 7 torsdage kl. 21:00 – 22:00 i Lyngby Svømmehal startende torsdag d. 8. april og løber herefter hver torsdag aften frem til d. 27. maj (med undtagele af Kr. Himmelfartsdag torsdag d. 13. maj).
De enkelte undervisningsgange indledes med en kort teoretisk gennemgang af dagens øvelser, mens størstedelen af tiden vil blive brugt på at træne de forskellige øvelser i vand og på bassinkanten, så der opnås et indgående kendskab til og tryghed med øvelserne, der giver baggrund for at kunne gennemføre Bassinlivredderprøven og bevare overblikket og optræde hensigtsmæssigt, hvis det skulle blive nødvendingt at anvende de tillærte færdigheder.
Programmet for de enkelte undervisningsgange vil være rimelig intensivt, og for at nå gennem alle de tiltænkte øvelser på tilfredsstillende vis, må det forventes, at der afhængig af deltagerens forudsætninger kan være behov for lidt forberedelse fra gang til gang.
Kurset stiler primært mod livredning ved et bassin, men de tillærte færdigheder er direkte overførbare til åbent vand, og den teoretiske del af kurset vil også omfatte forhold omkring livredning ved åbent vand.
Pris og tilmelding:
Prisen for kurset er 400 kr. for personer der allerede er medlem af Lyngby Svømmeklub og 600 kr. for øvrige personer. Tilmelding og betaling sker via Tilmeldingsguiden: www.tilmeldingsguiden.dk/lyngby
Rent teknisk trækkes der 600 kr. ved tilmedling og medlemmer får derefter 200 kr refunderet. Ved yderlige spørgsmål rettes henvendelse til svømmeskoleleder Martin Empacher på tlf: 25353002







