- Nyt medlem

NYHEDER

KALENDER

Lyngby Svømmeklub har fortsat lukket for alle aktiviteter.

Regeringens forlængede nedlukning af Danmark gælder selvfølgelig også Lyngby Svømmeklub

Det betyder, at al træning og undervisning aflyses frem til og med 13. april. Herunder også Påskecampen.

Vi har besluttet, at der ikke bliver tilbagebetalt kontingent i den periode hvor der holdes lukket som følge af myndighedernes påbud. Dette er i tråd med anbefalingerne fra Danmarks Idrætsforbund. Beslutningen grunder i at vi har vurderet, at det er vigtigt at kunne opretholde lønbetaling til vores trænere så de er klar, når klubben igen må tilbyde træning og undervisning.

Alle planlagte træningslejre resten af sæsonen aflyses. Konkret; træningslejrene i Påsken for hhv. E2, E3 og E4 og endelig E1 nedtrapningslejren til sommer. Vi vender tilbage holdvis ifht. de økonomiske aspekter omkring de aflyste træningslejre. Vi deltager ikke i ØST Danske Årgangsmesterskaber i april. Ifht. øvrige stævner resten af sæsonen, vender vi tilbage efter Påske.

Generalforsamlingen, planlagt til onsdag 25. marts, er som tidligere kommunikeret, udskudt på ubestemt tid.

I Lyngby Svømmeklub følger vi Regeringens og myndighedernes udmeldinger tæt og står klar til at starte klubbens aktiviteter op igen så snart det bliver muligt.

Med venlig hilsen

Lyngby Svømmeklub

Mads Clausen, klubmanager og Claus Stenholt, formand