Svømmeskolen åbner torsdag den 22. april – jubiii!!!

Retningslinjer fra DGI og Dansk Svømmeunion tikkede ind i går og med webinar i aften om de sidste
detaljer, er vi klar til at slå dørene op for Svømmeskolens hold torsdag. Åbningen gælder svømmere, der
er under 18 år og over 70 år. Alle medlemmer modtager detaljeret vejledning på mail.

Fra forberedelseslokalet har vi talt med fire af vores dygtige trænere og hjælpetrænere. De sender en
hilsen og fortæller, hvad de glæder sig allermest til på torsdag.

Johan Gondolf, der har mange forskellige hold i klubben, siger, at han ser allermest frem til bare at komme
i gang igen og bygge videre på alle de gode hold, som han har. Han fremhæver, at noget af det sjove ved at
være træner i klubben, er alle de temaer, som vi tager med ind i hallerne – f.eks. når vi ved juletid alle
sammen tager nissehuer på, spiller julemusik i hele hallen og danser.


Kaisa Lending er både hjælpetræner på Fulgsanggård og på Stadion med hold såsom pingvin, delfin og sæl.
Hun peger på, at hun glæder sig til igen at lære fra sig, og at hun elsker at se, hvor glade børnene bliver, når
de skal til at hoppe i vandet. Hun glæder sig til at se deres smil og genhøre børnene sludre løs og grine.


Sille Sondt er også hjælpetræner på mange forskellige hold. Hun fortæller, at det bedste ved at være
hjælpetræner, er relationen til børnene, og alle de oplevelser, som man når at dele i løbet af sæsonen. Hun
griner, mens hun tænker tilbage på de kælenavne, som de har givet hinanden på flere af hendes hold og på,
at hun altid går glad hjem fra undervisningen.
Kathrine Eskildsen Larsen er træner på flere forskellige hold og betegnet jobbet som livligt. Hun glædes ved
at kunne sætte sit præg på læringen. Hun fremhæver, at det er et privilegie at kunne arbejde med noget, som
man selv er helt vild med – nemlig at svømme. Hun har bl.a. masser af erfaring med at lege sig igennem
frygten for vand og har forvandlet flere svømmere til konkurrencesvømmere.