Inden juleferien blev der svømmet hurtigt af de seje Lyngby-svømmere – både på dansk og amerikansk grund.

Størstedelen af E1 var til DM Senior i slutningen af december, hvor Lyngby stillede med 10 svømmere. Vores senior-svømmere gjorde det rigtig flot og junior-svømmerne levede op til deres nye niveau, efter et flot junior DM, hvor der var store forbedringer hele vejen rundt.

Et stort tillykke skal lyde til Sofia Norre Bendt, som kom hjem med en flot bronze-medalje i ungdomsklassen på 400m IM i ny personlig rekord.

På amerikansk grund blev der også blevet svømmet rigtig stærkt – både Jonas Kistorp og Emma Bjørnholdt har svømmet under B-krav til NCAA og er meget tæt på A-kravene. Vores ”amerikanere” har stadig tid til at jagte A-kravene og dermed sikre sig deltagelse i det prestigefyldte NCAA-stævne senere på sæsonen — vi hepper på jer!

NCAA står for National Collegiate Athletic Association.