Søndag den 1. maj 2022 kl. 13.00 fejrer Lyngby Svømmeklub, at det endeligt er tid til at komme i gang med at svømme i åbent vand, og at sæsonen i Danmark officielt starter.

Vi markerer det med et lille event i Taarbæk Havn, hvor du kan tilmelde dig og får muligheden for at svømme i trygge rammer langs kysten. Du kan enten svømme langt, svømme små ture mellem badebroen og en bøje, eller du kan komme og tage et lille dyp.

Det foregår fra den sydlige ende af havneområdet. Vi har livreddere og erfarne Open Water-svømmere til stede, og du kan få dig noget varmt at drikke og et bad bagefter.

Eventet er gratis, og der er lodtrækningspræmier på spil fra vores sponsorer.

Hvis du allerede er medlem, kan du tilmelde dig HER

Hvis du ikke er medlem, skal du oprette en profil i medlemssystemet, det gør du HER

Adressen er Taarbæk Havn, Taarbæk Strandvej 98, 2930 Klampenborg.

Ca. 5 dage før eventet vil de tilmeldte deltagere modtage en mail med nærmere detaljer om parkering, badeforhold mv.

Håber, at vi ses!