En mesterlig afslutning på sæsonen for Svømmeklubbens børnesvømmere

I weekenden deltog 14 svømmere fra klubbens børnegruppe (piger årgang 2009-10 og drenge årgang 2008-09) i Øst Medley Stævne. Stævnedeltagelse kræver kvalifikation.

Generelt blev der svømmet rigtig stærkt, og hos pigerne vandt Rosa-Marie Sandgaard sølv i 50m butterfly, Maria Holstein Arnesen vandt bronze i 100m ryg, og Ellen Textor-Broch vandt bronze i 50m bryst.

Hos drengene vandt Conrad Buhl guld i 200m medley, sølv i 100m medley og bronze i 100m fri. Frederik Salling vandt sølv i 100m fri og 100m ryg samt bronze i 100m medley.

Medleykombination

Stævnet var et medleykombinations stævne, hvor svømmerne også blev præmieret for deres samlede præstation. Også her markerede Lyngbys svømmere sig stærkt. Særligt kan det nævnes at Lyngby både havde Rosa-Marie Sandgaard og Maria Holstein Arnesen i top 5 blandt pigerne fra årgang 2010, og hos drengene fra årgang 2009 var både Frederik Salling og Conrad Buhl i top 4!

Samtlige Lyngbys deltagende svømmere, som kunne deltage begge dage, modtog præmiering i kombinationskonkurrencen for deres alsidighed. Foruden ovenstående var de præmierede svømmere: Amanda Hartvigsen, Cirkeline Feldt Sørensen, Emilia Hartvigsen, Ellen Textor-Broch, Ellen-Mai Teilmann, Emma Mollerup, Freya Ploug Mattson, Mathias Hald og Bertram Wagner. Tillykke med de flotte præstationer.

Se et udvalg af de glade og hurtige svømmere