Guldet vindes i hverdagens indsats

Vision & Mission

Vision

Lyngby svømmeklub vil være Danmarks førende svømmeklub for bredde og elite.

Ved det forstår vi, at alle involverede i Lyngby Svømmeklub arbejder for:

  • At vi ser svømmere, der oplever, at Lyngby Svømmeklub er et rart sted at være.
  • At vi ser svømmere, der møder til undervisning, træning og stævner med brystet fremme, et selvsikkert skævt smil og et koncentreret blik.
  • At vi ser svømmere, der er opsøgende i egen udvikling og nysgerrigt stiller spørgsmål.
  • At vi ser svømmere, der støtter, anerkender og roser hinanden for det, som de hver især kan og bidrager med.
  • At vi ser svømmere, der med ild i øjnene, omfavner udfordringerne.
  • At vi ser svømmere, der føler en stærk tilknytning til klubben.

Mission

  • At tilbyde et foreningsmiljø med høje etiske normer, et stort socialt ansvar og en stærk klubånd.
  • At tilbyde svømmeundervisning til svømmere på alle niveauer.
  • At give svømmere på alle niveauer mulighed for at realisere deres fulde svømmepotentiale.

Værdier

  • Rummelighed: Den enkelte i klubben har en værdi og skal behandles derefter.
  • Ansvarlighed: Selv-, hold- og klubansvar. Den enkelte gør sig umage med at spille sig selv, sit hold og klubben så gode som muligt.
  • Ordentlighed: Den enkelte udviser respekt for sine medmennesker og omgivelser. Alle arbejder for at skabe et tillidsvækkende miljø.
  • Sammenhold: Der arbejdes for fællesskabet, og i målrettetheden er der også plads til grin og spas.
  • Udvikling: Den enkelte har fokus på at blive bedre uanset sin rolle i klubben og på at skabe gode rammer for udvikling.

Målsætninger

  • At tiltrække og udvikle engagerede og motiverende trænere, der tager udgangspunkt i den enkelte svømmer.
  • At fastholde og uddanne trænerne i trænergruppen.
  • At tiltrække og motivere frivillige ressourcer, så alle opgaver, baseret på frivillighed, kan løses.
  • At tiltrække nye svømmere og fastholde nuværende medlemmer, så klubbens medlemstal øges.
  • At lære medlemmerne at svømme og forbedre de fire stilarter gennem kompetent og grundig instruktion.
icon
icon