Anders Blume og Jonas Kistorp bliver en del af trænerstaben

To trænere fra den danske svømme-elite bliver nu en del af trænerstaben i LSK.
Anders Blume starter som fast træner på klubbens førstehold sammen med nuværende træner Mikkel Bruun. Anders har meget at byde på og trækker egne erfaringer som tidligere dansk topsvømmer ind i træningen.
Jonas Kistorp, der vender hjem fra USA, starter allerede 1. juni som en stærk støtte til cheftræner Ricardo Blanco og Christoffer Buus på klubbens 2. hold og skal hjælpe med at få ikke færre end 17 svømmere klar til Danske Mesterskaber for årgangssvømmere. Jonas er dansk topsvømmer og kan bidrage med en masse fra både den danske og internationale svømmearena.
På fotoet ses de to sammen, da de i 2015 vandt guld ved DM-kortbane i 4×50 m fri. De ser lidt anderledes ud i dag, men fotografen har ikke haft held med at tage et nyt foto. Det skal nok komme 🙂