I Lyngby Svømmeklub har vi det hele: Du kan både lære at svømme, blive bedre til at svømme og bruge svømning som motionsform eller genoptræning.
Tilbuddene dækker alle niveauer og aldersgrupper. Du kan læse mere om klubbens hold for børn og voksne her.
Lær os at kende i denne video. Og du må meget gerne følge vores YouTube kanal.
Trænere
Alle trænere har en relevant uddannelse og vil gøre deres allerbedste for, at du føler dig tryg i vandet. I Lyngby Svømmeklub tager vi udgangspunkt i den enkelte svømmer; trænerne tilpasser undervisningen, så det er motiverende for alle.
Undervisning
Vores undervisning er baseret på grundbogen “Moderne Svømning“, som er udgivet af Dansk Svømmeunion.
På de yngste hold har trænerne fokus på, at undervisningen bliver sjov og motiverende bl.a. via lege og temaer, hvor svømmerne f.eks. skal forestille sig at være et dyr, befinde sig i junglen eller lign. Legene hjælper bl.a. til at opnå tryghed i vandet, at få hovedet under vand, at holde balancen og at have styr på vejrtrækningen.
Du finder slutmålet for hvert hold via klubmodul ved at klikke på det enkelte holdnavn.
Udstyr
Før holdopstart vil du fra din træner modtage en mail med beskrivelse af anbefalet udstyr f.eks. badebukser og svømmebriller. Andet udstyr såsom plade, pommes frites og svømmefødder findes i svømmehallen.
Hvis der er noget, som du er i tvivl om, så kan du altid kontakte træneren.