HVORFOR BLIVE SPONSOR I LYNGBY SVØMMEKLUB?

 

Bliv sponsor og få eksponering lokalt og regionalt

Et sponsorsamarbejde med Lyngby Svømmeklub (LSK) er en fremragende mulighed for at positionere din virksomhed og brand gennem Danmarks 3. største idrætsgren og Lyngby-Tårbæk’s Kommunes største idrætsforening og herved blive eksponeret overfor et bredt og engageret publikum.

Ved at blive sponsor får du seriøs, positiv og kontinuerlig eksponering overfor LSK’s over 3500 medlemmer, både elite- og breddeudøvere og Lyngby Svømmeklubs voksende community blandt kommunens 56.000 indbyggere i nærmiljøet og i Hovedstadsregionen, hvor LSK’s svømmere optræder i klubtøj med sponsors logo til stævner, træningssamlinger, camps samt gennem nyheder og feeds på lokale, digitale og sociale platforme, sponsorvæg ved vores træningscenter mv.

 

Bliv sponsor for en klub med socialt ansvar

Samarbejdet med LSK giver din virksomhed mulighed for at støtte en klub, der motiverer børn, unge, seniorer og borgere med særlige behov eller udsatheder til sund fysisk aktivitet og sportsudfoldelse. Med en kompetent og imødekommende trænerstab samt trygge sociale rammer, bidrager klubben til at styrke trivsel.

Klubben har flere indsatser og løfter aktivt et ekstraordinært socialt ansvar. Hold for børn og unge med psykiske udfordringer inden for autismespektret og ADHD, hold for mennesker med demens, pladser til økonomisk udfordrede på særlige hold, camps for børn og unge med udsatheder, parahold for børn, unge og voksne. Herudover er klubben en del af Solsikkeordningen, af Gamechanger og samabejder med Parasport DK, Specialsport, IF Limone, Hallowick og SMILfonden

 

Priser

I 2025 har Lyngby Svømmeklub nomineret til Årets Sociale Pris ved DIF. Klubben har desudn i december 2025 modtaget Lyngby Tårbæks Handicappris.

 

Bliv sponsor for en klub i svømningens superliga

LSK placerer sig som den 7. bedste klub i Danmark ved De Danske Holdmesterskaber (november 2025), og klubben er kåret til Danmarks bedste svømmeklub for årgangssvømmere (juli 2024) Dertil har klubben flere stærke junior- og seniorprofiler, der repræsenterer klubben ved DM samt Danmark med landsholdet ved nordiske og europæiske mesterskaber på højt niveau. LSK er inde i en rivende udvikling og arbejder konstant med nye tiltag og forbedring på bredde- og eliteplan.

 

Bliv sponsor for dét som skaber værdi for din virksomhed

I samarbejdet med LSK kan din virksomhed vælge at støtte vores breddearbejde, elitehold og/eller hele klubben og herigennem målrette den eksponering, som din virksomhed ønsker i forhold til bedst at promovere sine produkter, services eller ydelser.

Vi tilbyder bl.a. sponsorater indenfor disse kategorier: HovedSponsor, SponsorPartner (Guld- Sølv-Bronze), HoldSponsor (Elitehold 1-5), OutfitSponsor (svømmetøj-beklædning-udstyr) samt NetværkPartner (sponsorater/aftaler som støtter klubbens fundament og udvikling). Hertil arbejde vi med stævne- og løbssponsorarter og tilbyder tillige andre skræddersyede sponsorater efter aftale. Ved at indgå et tæt partnerskab med LSK får du mulighed for at præge samarbejdet og eksponeringen gennem løbende dialog og sparring med LSK’s sponsorudvalg og sportslig ledelse.

 

Bliv sponsor og rid med på bølgen

For gennemgang af din virksomheds muligheder og fordele som sponsor af Lyngby Svømmeklub, er du velkommen til at kontakte Martin Hartvigsen, LSK Sponsorudvalg på mail: sponsorudvalg@lsk.dk. Vi ser frem til dialogen og byde dig og din virksomhed velkommen i Lyngby Svømmeklubs SponsorLounge!

 

Klik på det enkelte foto og oplev Lyngby Svømmeklub

BABYSVØMNING
BØRNEHOLD
UNGDOMSHOLD
VOKSENHOLD
SPECIALHOLD
OPEN WATER

 

WILD OCEAN CAMP
SWIM CAMP
EVENTS

 

KONKURRENCE
FRIVILLIGE
MEDLEM I LYNGBY SVØMMEKLUB

Fakta om Lyngby Svømmeklub

Sponsorer og samarbejdspartnere

10