Vi søger en svømmetræner til vores svømmeskole, som både kan være træner, trænermentor og ressourceperson i vores administrative stab

 

Kan du lidt af det hele, men særligt være en engageret svømmetræner, hjælpe andre trænere på vej, føre tilsyn med vores virke i hallerne og løse alskens ad hoc opgaver, som opstår i en forening, så tror vi, at du er den person, som vi står og mangler.

 

OM JOBBET

Vi søger en person, som skal varetage følgende opgaver: være svømmetræner i vores svømmeskole på forskellige hold - fast og som vikar, være mentor for vores nye trænere, tilse vores virke rundt omkring i hallerne, støtte vores breddeleder i vagtplanlægningen og nok så væsentligt varetage alle mulige ad hoc opgaver i dagligdagen i vores skønne forening. Svømmeholdene kan være alt fra babysvømning til seniorsvømning over børnehold og aquafitness. Afhængig af din profil kan du også får ansvaret for et af vores specialspor – ungdom, særlige behov, para m.fl. Dine arbejdstimer vil nogenlunde fordele sig med 50/50 som træner/trænermentor og så det øvrige.

I administrationen vil du være sammen med en klubchef, en breddeleder, en træner/projektleder samt en række nøglefunktioner, der har sin gang i administrationen og har brug for din hjælp – det tegner en talentudvikler, en gruppe elitetrænere og vores ca. 120 øvrige ansatte. Til fælles for alle er, at vi bruger meget tid i svømmehallerne uanset charge og opgave.

 

 

OM LYNGBY SVØMMEKLUB

Lyngby Svømmeklub har omkring 3500 medlemmer i alderen fra 0 år til 80 år. Langt de fleste er medlemmer på hold i svømmeskolen og motionsområdet. Vi underviser i fire forskellige svømmehaller – Virum Svømmehal, Lyngby Svømmehal, Trongårdens Svømmehal, Plejecenter Baunehøj samt i Øresund. Vi er ca. 130 ansatte på forskellige vilkår.

Vi betragter os selv som en stærk samarbejdspartner for Lyngby-Taarbæk Kommune i deres arbejde med at implementere kommunens Idræts- og bevægelsesstrategi. Vi arbejder for, at så mange som muligt bliver trygge i og omkring vand, at så mange som muligt motionerer og for en god kapacitetsudnyttelse. Derfor søsætter vi også mange nye initiativer for at styrke foreningsidrætten og skabe en god arbejdsplads. Det gør vi selv eller sammen med kommunen, DGI, Specialsport, FIL og mange andre.

 

OM DIG

Vi regner med, at du har erfaring som svømmetræner og har mod på at lære fra dig over for andre trænere. Du skal kunne gennemføre en Bassinlivredderprøve og være indstillet på at tage uddannelse som svømmetræner, hvis du ikke allerede besidder en og/eller tage specialkurser inden for svømmeundervisning.

Du har en passion for at give vores medlemmer en masse gode oplevelser og kompetencer i vand, og samtidig ønsker du at bidrage til, at vi har godt styr på vores administration og ad hoc opgaver. Det er tilsvarende ret vigtigt, at du er fleksibel og kreativ både i dine løsninger og i din kalender, da vi ofte arbejder på mystiske tidspunkter og af og til må trylle lidt på vores vej over forhindringerne.

Det er en nødvendighed, at du kan tale udmærket dansk, da al undervisning som udgangspunkt foregår på dansk.

Det er en fordel, hvis du i øvrigt:

 

OM VORES TILBUD

Som ansat hos os bliver du en del af et stærkt og fagligt miljø. Du bliver en del af en gruppe, der alle brænder for, hvad vi laver - og det smitter. Du får indflydelse på, hvordan vi når vores mål og bliver udførende på nogle af dem. Du er helt tæt på din ledelse og dermed også tæt på den frivillige bestyrelse, der tegner klubben. Der er gode uddannelsesmuligheder, og vi kan forsikre dig om, at du vil lære noget hver dag. Vores brancheforbund udbyder en masse relevante uddannelser såsom baby- og tumlinge uddannelse, undervisning af traditionelle hold, Aquafitness og meget andet, som vi benytter os af.

Du kan naturligvis svømme på vores hold, så du kan holde din svømmefaglighed ved lige.

 

OM ANSÆTTELSEN

Du refererer til breddelederen. Du ansættes på funktionærlignende vilkår og omfattes af vores pensionsordning samt dertilhørende forsikringer. Du aflønnes efter kvalifikationer og matchende lignende foreningsstillinger.

Stillingen er på fuld tid. Det er en 1-årig stilling med mulighed for forlængelse.

Dit arbejdssted vil være i vores kontorlokaler i klubhuset ved Trongårdsskolen, Trongårdsvej 48, 2800 Lyngby samt i vores fire svømmehaller.

 

Kontakt - Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til klubchef@lsk.dk eller breddeleder@lsk.dk

Ansøgningsfrist - søndag den 17. november 2024.

Samtaler - forventes afholdt i slutningen af november, men kan tages løbende.

Tiltrædelsesdato – snarest muligt men realistisk nok 1. januar 2025.

Send din ansøgning til klubchef@lsk.dk

Hjemmeside www.lsk.dk

 

 

 

 

 

 

Sponsorer og samarbejdspartnere