BØLGEBRYDERNE - HOLD FOR BØRN MED ADHD OG/ELLER AUTISME

 

 

 

 

 

 

 

 

Bølgebrydere er for børn med autisme og/eller ADHD. Vi har tre niveauer for børn, der kan være i vandet uden forældre.

Niveau 1, som er for helt nybegyndere og hvor vandtilvænning er i fokus.

Niveau 2, som er for de let øvede, hvor svømning lige så stille kommer på programmet og de udvikler sig til at blive svømmere.

Niveau 3, som er for de øvede, der svømmer selv og kan bevæge sig frit på lavt såvel som dybt vand og gerne kan svømme crawl og rygcrawl allerede.

 

En plads på holdet kræver kontakt til klubbens kontor mhp. at finde det hold, der er bedst egnet, med mindre man har gået på Bølgebryderhold tidligere.

Holdene er med max 5 svømmere på.

Undervisning foregår enten i Trongårdens Svømmehal, Virum Svømmehal eller i Baunehøj varmtvandsbassin.

 

BØGEBRYDERNE MED FORÆLDRE

 

Her er en forælder eller anden voksen ledsager med i vandet.

En plads på holdet kræver kontakt til klubbens kontor mhp. at finde det hold, der er bedst egnet, med mindre man har gået på Bølgebryderhold tidligere.

Holdene er med max 5 svømmere på.

Undervisning foregår enten i Trongårdens Svømmehal eller i Baunehøj varmtvandsbassin.

 

Særlig støtte til trænerne på Bølgebryderhold

Klubben har en særlig ressource tilknyttet til sparring for trænerne. Det er Dorte Lilmose, der er uddannet ergoterapeut. Hun har arbejdet med autismespektrumforstyrrelse siden 1997, hvor hun har været tilknyttet en aflastningsinstitution i Københavns Kommune samt et bosted i Gladsaxe Kommune. 

Hun har erfaring på området med både børn, unge og voksne. I har måske mødt hende, da hun også arbejder som livredder i Lyngby Svømmehal.

Sponsorer og samarbejdspartnere