GENERELT OM BREDDEN

 

Velkommen til bredden i Lyngby Svømmeklub

Vi er 120 trænere og hjælpetrænere, samt tre administrationsmedarbejder som står bag og underviser breddens 360 ugentlige hold. 
I Lyngby Svømmeklub går vi op i, at der er svømmetilbud til alle, sådan at alle har muligheden for at lære at svømme. Det gør også at vi har 47 forskellige holdtyper. Det kan være noget af en jungle at finde rundt i, men vi står altid tilgængelige for at hjælpe
For at lære mere om bredden kan du følge Lyngby Svømmeklub på instagram og facebook. 
 

Om sæsonen

Vores ordinære sæson løber fra september til og med april måned hvert år. De fleste af vores hold er sæsonbetinget, og man tilmelder sig derfor en hel sæson. Nogle få hold såsom vandskræk er halvårsæson, og vores babysvømning er som regel på 10-uger. 
Når du starter til svømning i klubben, kan du læse om hvilket hold du skal tilmelde dig i holdoversigten i dropdown menuen under 'bredden'. Hvis du er i tvivl kan du kontakte kontoret. 
 

Om sommerskole

Maj og juni afholder vi sommerskole i Lyngby Svømmeklub
Sommerskolen forløber henover 6 uger.
Formålet er at have et tilbud til dem, der kun vil gå til svømning i en kort periode, til dem, der måske gik glip af mange gange i sæsonen, og til dem, der gerne vil prøve kræfter med andre typer hold uden at binde sig så længe. Holdene er typisk små og undervisningen mere fokuseret.
Holdene vil f.eks. være fokustræning på de forskellige niveauer, som findes i svømmeskolen - både børn-, unge- og voksenniveau, lær brystsvømning, lær medley, lær vendinger og startspring, lær crawl og rygcrawl, prøv livredning og andre spændende discipliner.
Tilmelding åbner i april, og der vil blive skrevet ud til alle medlemmer herom samt annonceret på vores Facebook profil og hjemmeside.

Fordele ved at svømme i Lyngby Svømmeklub:
https://lsk.dk/page/fordelene-i-lyngby-svoemmeklub

Vigtige datoer: 
https://lsk.dk/page/vigtige-datoer

Sponsorer og samarbejdspartnere